- GRATIS Taylor GS Mini Sapele westernguitar medfølger!
- Fremstillet i Californien, USA
- 6-strenget westernguitar med indbygget mikrofonsystem og cutaway
- Grand Auditorium kropsform
- Affaset udskæring ved armlæn og cutaway
- Massivt dæk i flammet Koa og med bund og sider i massivt Koa
- Gribebræt af Vestafrikansk Crelicam Ibenholt
- Paua Spring Vine indlæg i gribebrættet
- Leveres inkl. original Taylor Deluxe hardcase
Get one - gift one!
Når du køber denne Taylor K24CE Builder's Edition western-guitar, medfølger den populære westernguitar, Taylor GS Mini Sapele, helt gratis.
K24ce Builders Edition repræsenterer det yperste indenfor alt, der har med guitarbyggeri og vellyd at gøre. Med hele deres store viden omkring lyd, spilbarhed og håndværk begår Taylor her en guitar i den absolut øverste klasse.
Som noget helt særligt ved Taylor K24ce Builders Edition har Taylor valgt at bruge Hawaiansk Koa på dækket såvel som på bund og sider. Og det første man bemærker, er formentlig også det smukke flammede Koa dæk. Koa er en tropisk træsort som har en både lys og fokuseret klang, men som også har masser af fylde og varme. Med tiden bliver netop varmen og fylden i lyden mere tilstedeværende, da en guitar med så udsøgte materialer udvikler sig med tiden, når den bliver elsket og spillet på. Det er, i øvrigt, ganske få, hvis nogen, træsorter der blomstrer så meget op som Koa gør, med tiden og ved flittigt brug.
Spillekomforten er også helt mageløs på K24ce Builders Edition. Blandt andet er der flot udførte affasede udskæringer ved både armlæn og i cutawayet, så din arm bliver aflastet og du får lettere adgang til de højeste bånd. I det hele taget er træforarbejdningen og detaljerigdommen på denne guitar sublim.
Du får Taylors revolutionerende V-klasse spande system, som øger lydstyrken i guitaren jævnt over frekvensspektret og som forbedrer guitarens naturlige intonation ved at skabe en mere synergetisk respons fra dækket. Guitaren er smukt udført med krop og hals i en behagelig satin finish. Den er udsmykket med Koa bindinger, med Paua Spring Vine indlæg i gribebrættet (udført i ahorn) og en smuk rosette.
Grand Auditorium
Taylor K24ce Builders Edition er bygget som en Grand Auditorium model med massivt flammet Koa på dækket og med massiv Koa på bund og sider. Grand Auditorium modellen blev oprindeligt udviklet i 1994 af Bob Taylor og er Taylors mest populære og alsidige kropsform. Grand Auditorium er en mellemstørrelse kropsform som ligger et sted imellem en Dreadnought og en Grand Concert. Mens den større Dreadnought traditionelt bliver betragtet som en plekterguitar, og den mindre Grand Concert kategoriseres som en fingerspilsguitar, så er Grand Auditorium designet til at levere på begge fronter. Formen producerer en original akustisk stemme, der er stor nok til at håndtere både plekter og fingerspil, med en imponerende balance over hele tonespektret, især i mellemtonen, hvor Grand Auditorium gengiver tonerne klare og veldefinerede.
V-Class bracing
Spande systemet (eller bracing) er den interne ramme i guitaren, der understøtter dækket, og som hjælper til med at forme lyden i en akustisk guitar. V-klasse bracing er et banebrydende nyt Taylor design - en ny sonisk "motor" - der forandrer den måde, en akustisk guitars dæk vibrerer på. V-Class er udviklet af mester guitar designer Andy Powers, og markerer et skift væk fra den traditionelle X-bracing, og som producerer toner, der er højere i volumen, mere vedholdende og mere i samklang med hinanden.
Mens den traditionel X-bracing har været den mest brugte i over 100 år, så ligger der i X-bracing designet et dilemma, der betyder, at man må afveje og afbalancere to centrale elementer i en akustisk guitars lyd: nemlig volumen i forhold til klangens vedholdenhed. En guitar's dæk bidrager, i høj grad, til begge dele. Hvor en guitars volumen afhænger af fleksibiliteten i dækket, så afhænger klangens vedholdenhed af, hvor stift dækket er - kan du se dilemmaet? Når vi gør dækket mere stift, så reducerer vi fleksibiliteten og omvendt. V-klasse bracing ændrer på dette. Nu kan en akustisk guitars dæk være både stift og fleksibelt og producere en klang, der både har volumen og vedholdenhed. Og som det viser sig efterfølgende, så forbedrer V-Class ligeledes guitarens intonation, hvilket dog var helt utilsigtet, da Andy Powers startede udviklingen af V-Class, men en kærkommen bonus.
The Taylor Neck
Halsen på Taylor K24ce Builders Edition er udført i mahogni, hvorpå der er monteret et ibenholt gribebræt med 20 bånd, som kommer fra Taylors eget savværk i Crelicam, Cameroon. Den, for spilleglæden, så vigtige hals er endnu en innovation fra Taylor, og den går generelt under betegnelsen ”The Taylor Neck”. Halskonstruktionen blev oprindeligt introduceret i 1999 og har været standard på Taylor guitarer siden 2001. Den patenterede Taylor guitarhals blev designet af Bob Taylor og hans team med det primære formål at skabe en mere lige og stabil guitar hals. Der hvor nogle guitarhalse kan bøje sig som resultat af fugtighed og andre faktorer, så forbliver Taylor guitarhalsen stabil og lige. Den akustiske stålstrengsguitar har allerede fra starten af haft en stor designfejl. Gribebrættet mangler tilstrækkelig støtte til at forblive lige på grund af, at dækket bevæger sig i forbindelse med ændringer i fugtighed (sommer kontra vinter). Alle guitarer oplever dette fænomen, hvilket ofte resulterer i, at halsen får en lille ”bule” opad ved det 14. bånd, men ikke alle guitarer reagerer på det på samme måde.
Taylor guitarhalsen er bygget af et kontinuerligt stykke træ, der understøtter ibenholtgribebrættet helt op til det 19. bånd. Traditionelle guitarhalse mister denne støtte ved det 14. bånd i og med at gribebrættet bliver ”flydende”, når det bliver limet direkte på dækket, som er i konstant bevægelse. Som et resultat deraf kan andre guitarhalse bøje sig ved det 14. bånd, mens Taylor guitarhalsen forbliver perfekt lige og stabil.
Taylor guitarhalsen monteres sikkert på kroppen i en lomme, der er indsat med laser skårede afstandsstykker. Hver guitar har en optimal guitarhalsvinkel i forhold til kroppen og disse præcisionsskårede afstandsstykker sørger for at guitaren har præcis den optimale halsvinkel, som guitaren skal have, for at den yder sit bedste. En anden fordel ved Taylor halsen er dens justerbarhed. Da halsvinklen er skabt af afstandsstykker og ikke kræver lim, kræver en ny justering ikke mere end en guitarbygger med et nyt sæt afstandsstykker og ca. fem minutters tid. At ændre guitarhalsvinklen på en traditionel nakkesamling kan derimod være en særdeles gennemgribende operation på en guitar.
Taylor Expression System 2 mikrofonsystem
Taylor Expression System 2 mikrofonsystem er et revolutionerende pickupdesign, der indeholder det nyeste indenfor Taylors forskning i akustisk guitarforstærkning. Centralt i Expression System 2 befinder der sig en pickup, som Taylor har placeret bag ved sadlen, og som har tre unikt placerede og individuelt kalibrerede pickup sensorer. Sensorernes placering muliggør en mere dynamisk formidling af guitarens akustisk lyd, og sammen med Taylors specialdesignede forforstærker producerer dette system en ekstraordinær livlig forstærket tone.
Piezo-elektriske pickupper har i årtier været placeret under en guitars sadel, hvilket er baseret på den langvarige antagelse at strengen og dens vibration får sadlen til at "hoppe" op og ned. Men Taylors elektronikhold, ledet af udvikleren David Hosler, opdagede, at den vertikale bevægelse faktisk er stærkt begrænset, og at sadlen bliver "låst" på grund af strengenes nedadgående tryk. Derfor reagerer en traditionel undersadel pickup ofte med en lyd, der kan karakteriseres som tynd, sprød, eller syntetisk, især når man spiller aggressivt på guitaren.
Sadlens naturlige bevægelse er faktisk frem og tilbage som et pendul. Denne åbenbaring førte Taylors designteam til at flytte pickuppen for at placere den bagved sadlen. Den nye positionering gør det muligt for krystallerne i pickuppen at reagere mere naturligt på guitarens energi. De tre pickupsensorer er installeret bag sadlen, gennem broen, med tre små umbraco skruer, der kalibrerer placeringen af sensorer i forhold til sadlen.
Expression System 2 har de samme lydstyrke- og tonekontrol funktioner som på det originale Expression system. Det vil sige, at du får volume, bas og diskant kontroller samt fase kontakt. Men systemet har en lidt anden forstærkningsstruktur, som gør at signalet bliver omkring 25 procent kraftigere, meget lig det signal du får fra andre pickupper. Dette gør Taylor K24ce V-Class til et plug-and-play-venligt instrument, som guitarister og lydmænd nemt kan arbejde med.
Taylor GS Mini Sapele western-guitar
- Rejseguitar med Grand Symphony kropsform
- Massivt Sitka gran dæk med bund og sider i Sapele
- Leveres inkl. original Taylor transporttaske
Ligesom de andre modeller i Taylor GS Mini serien er GS Mini Sapele en shortscale rejseguitar, som er bygget i Taylor’s Grand Symphony kropsform. Med en strengelængde (mensur) på 597 mm er GS Mini Sapele 51 mm kortere end en normal western-guitar, hvilket gør det muligt, at bygge en komfortabel og kompakt guitar, som bedre egner sig til en aktiv livsstil, mens byggekvaliteten og kvaliteten af træ er af så høj en kvalitet, at guitaren klarer sig lige så godt i studiet og på scenen, som på en strand i Goa. Den kompakte størrelse på GS Mini, gør den i øvrigt til en fabelagtig sofa-guitar.