- GRATIS Taylor BT1 westernguitar medfølger!
- 6-strenget mini/rejse western-guitar med indbygget mikrofonsystem
- Grand Theatre kropsform
- Massivt sitka grandæk med bund og sider i asketræ
- Leveres inkl. original Taylor transportkasse
- Eucalyptus gribebræt med 20 bånd
Get one - gift one!
Når du køber denne Taylor GTe Urban Ash western-guitar, medfølger den populære rejseguitar, Taylor BT1, helt gratis.
Taylor GTe Urban Ash er en spændende ny tilføjelse til Taylor’s udvalg af akustisk-elektriske guitarer. GTe Urban Ash debuterer en ny og mere kompakt kropsform, der brillierer med en imødekommende spillefornemmelse og en robust akustisk klang.
GTe (Grand Theatre) har en nedskaleret krop, der er baseret på jumbo formen, og som Taylor henter fra Grand Orchestra modellen. Dens indvendige spande design er bygget på et nyt asymmetrisk afstivningsdesign, som Taylor kalder C-Class. Denne nyudviklede konstruktion giver dig mange af de tonale fordele man får med et V-Class design i den mindre GT kropsform. Du får således mere volumen og en mere vedholdende klang, samtidig med at du får en forstærket basrespons.
Kroppen er sammensat af asketræ på bund og sider, mens dækket er udført i sitka gran. Lydhullet er udsmykket med en flot rosette i koa træ med indlæg i italiensk akryl, og kroppen er lakeret i et supertyndt, vandbaseret mat finish. Halsen er udført i mahogni med en strengelængde på 613 mm og en bredde ved første bånd på 43,65 mm. Gribebrættet er udført i eucalyptus med 20 bånd.
Det indbyggede Taylor Expression System 2 mikrofonsystem er et revolutionerende pickup design, der indeholder det nyeste indenfor Taylors forskning i akustisk guitarforstærkning. Centralt i Expression System 2 befinder der sig en pickup, som Taylor har placeret bag ved sadlen, og som har tre unikt placerede og individuelt kalibrerede pickup sensorer. Sensorernes placering muliggør en mere dynamisk formidling af guitarens akustisk lyd, og sammen med Taylors specialdesignede forforstærker producerer dette system en ekstraordinær livlig forstærket tone.
Piezo-elektriske pickupper har i årtier været placeret under en guitars sadel, hvilket er baseret på den langvarige antagelse at strengen og dens vibration får sadlen til at "hoppe" op og ned. Men Taylors elektronikhold, ledet af udvikleren David Hosler, opdagede at den vertikale bevægelse faktisk er stærkt begrænset, og at sadlen bliver "låst" på grund af strengenes nedadgående tryk. Derfor reagerer en traditionel undersadel pickup ofte med en lyd, der kan karakteriseres som tynd, sprød, eller syntetisk, især når man spiller aggressivt på guitaren.
Sadelens naturlige bevægelse er faktisk frem og tilbage som et pendul. Denne åbenbaring førte Taylors designteam til at flytte pickuppen for at placere den bagved sadlen. Den nye positionering gør det muligt for krystallerne i pickuppen at reagere mere naturligt på guitarens energi. De tre pickup sensorer er installeret bag sadlen, gennem broen, med tre små umbracon skruer, der kalibrerer placeringen af sensorer i forhold til sadlen.
Expression System 2 har de samme lydstyrke- og tonekontrol funktioner som på det originale Expression system. Det vil sige at du får volume, bas og diskant kontroller samt fase kontakt. Men systemet har en lidt anden forstærkningsstruktur som gør at signalet bliver omkring 25 procent kraftige, meget lig det signal du får fra andre pickupper. Dette gør Taylor GTe Urban Ash til et plug-and-play-venligt instrument som guitarister og lydmænd nemt kan arbejde med.
Taylor BT1 Baby Taylor western-guitar
- ¾ størrelse westernguitar med massivt grandæk
- Massivt grandæk med mere fremtrædende volumen
- Inkl. original Taylor transporttaske
- Ibenholt gribebræt med bund og sider i sapele
Baby Taylor er en ¾ størrelse westernguitar med massivt gran dæk. Taylors lille dreadnought er en ultrabærbare rejsekammerat, som ikke ved, at den er lille. På trods af sin størrelse leverer den en sød fyldig stemme og god tone. Den er bemærkelsesværdigt alsidig og klarer sig fremragende uanset, om der spilles i alternative stemninger, bruges capo eller slide. Og det er den perfekte begynderguitar til unge og børn.